2012 det lyder smykt når man siger det, men så kommer tanken ind - er det ikke her verden går under.........
Så der er to mulighede. Den værste er at begynde og græde, og den ander er faktisk rigtig god, for det åbner en mulighed for at gøre alle de ting som man ønsker at gøre her i livet inden man dør.
Lad og endelig bruge den undskyldning til at gøre skøre ting som ellers har holdt en tilbage. "jamen hvis verden alligevel går under så skal jeg da lige nå at gøre dette"
Jeg husker engang hvor jeg var på mit livs rejse (også selv om verden ikke var ved at gå under) jeg var 3 måneder i USA og bare cruise rundt, det var fedt. Der brugte jeg bare en anden undskyldning.
Jeg er nød til at gå ned i denne grotte selvom mit hjerte nok vil stoppe for hvem ved om jeg nogensinde kommer i nærheden af en grotte igen, så hellere prøve det nu. Og tænk engang, jeg overlevede.
Så hvis vi prøver igen med andre ting og opdager at verden alligevel ikke gik under, ja så overlevede vi igen.
Jeg tør godt skrive mit mål her også selv om det måske ikke bliver opfyldt - jeg vil udgive bøger, jeg vil springe ud som forfatter. Og der kunne jeg allerede høre nogle som griner for dette ønske har jeg haft i mange mange år og fortalt vidt og bredt, men aldrig kommet videre. Men skal jeg gøre det skal det være i år 2012.
Jeg er jo nået den alder hvor det ikke er så meget med faldskærmsudspring og riverrafting, men mere jordnære ting som jeg vil opnå nu.
Glæder mig til at skrive til jer igen
Britt