lørdag den 30. januar 2021

Dobbeltstrik

    Dobbeltstrik


Jeg elsker dobbeltstrik.

Jeg har efterhånden strikket mange ting i dobbeltstrik og det bliver jeg ved med. Det er smukt og har to helt forskellige sider.

På dette billed har jeg brugt 3 forskellige ensfarvede garner og en multifarvet. Jeg synes godt med ensfarvet på en side og multifarve på den anden side.

Mønstret har jeg fundet på undervejs, så skulle jeg ikke sidde og holde øje med et mønster, men kunne bare strikke derud af.

Jeg kan varmt anbefale dobbeltstrik, man kan altid starte med et enkelt mønster, bare ikke firkanter, for så bliver det bare det samme på begge sider, men på den anden side, det kan også være en fordel så man har et tørklæde med ret på begge sider.
 

tirsdag den 26. december 2017

Skadelige mikrofiber

Min mening om mikrofibre

Mikrofiber er ved at være et stort poblem for verden, De giver store forurenings problemer for naturen, dyr og for os mennesker.
Nu da vi har fået øjnene op for problemet må vi gøre, hvad vi kan for at stoppe for alle disse mikrofiber.
Et sted hvor vi kan starte er ved at skifte de syntetiske karklude ud med bomuldsklude.
Jeg vil meget gerne være med til at hjælpe, og har startet en lille produktion af bomulds klude som er en fnulderfri bomuld, der kan holder farverne og formen.

Der er altid stor opmærksomhed på bomulds kludene når jeg er på marked, så der er mange som gerne vil skifte over og være med til at stoppe forureningen.

søndag den 26. marts 2017

Internationalt kursus

Hvad er et internationalt kursus egentligt ?
Jeg har lige været på et internationalt kursus som blev afholdt her i Danmark, det var meget interessant og spændende.
Der blev arbejdet på flere planer, nogle ville gerne arbejde i en stor gruppe og nogle andre ville hellere arbejde gennem rollespil, jeg synes der blev taget hensyn til, hvordan mennesker er forskellige og, hvordan de bedste lærer.
Der var deltagerer fra Denmark, Estonia, Italy, Poland, Romania, Spain and Turkey.
Det var meget lærerigt fordi der var diskussion, rollespil, gruppearbejde, foredrag, en masse små sjove indlæg og ikke mindst den internationale dag, hvor alle landene havde medbragt national mad, drikke, dans og andre ting omkring deres lande, os fra Danmark havde selvfølgelig øl, snaps og flødeboller med, det blev en ret festlig dag.
Vi havde et godt samarbejde, og alle deltagerne var positive, det har givet os alle en stor udvidelse af vores netværk og information om de andre lande.
Jeg kan kun anbefale disse kurser til alle, ikke nødvendigvis unge mennesker, vi var et par stykker som var over 40 år. Men alder, nationalitet eller religion havde ingen betydning her.


Disse kurser bliver afholdt af Fora i Hvidovre samt deres samarbejdspartner Inter College. Der kommer løbende kurser op så er du interesseret så tjek disse to internet sider ud: http://intercollege.info/ og http://hvidovre.fora.dk/

mandag den 6. marts 2017

Hækle dukker

Så har jeg kastet mig over hækling af dukker. Jeg afprøver forskellige former og farver, det er ret sjovt at hækle.
Jeg har fundet en form som passer mig, men jeg har problemer med øjnene. Jeg kan ikke finde nogle øjne som ser godt ud.
Det er selvfølgelig nemt at sy en perle i men det giver ikke det perfekte udseende.
Så nu går jagten ind på det perfekte øje, jeg kan sagtens hækle et øje men det skal være ret småt.

mandag den 24. oktober 2016

Rudolf er klar

Så nærmer julen sig og Rudolf er klar, han har haft en deljig lang pause, hvor han har arbejdet som krammedyr.
Han kunne lugte at julen nærmer sig så han skal gøre sig klar.

Dette er endnu en af mine mange hæklet dyr, jeg elsker bare at hækle disse søde og smukke dyr.
Normalt strikker jeg, men har fundet ud af at hækle er meget godt til at forme dyr.
Jeg har skrevet en opskrift ned på den første hund jeg lavede, den kan findes lidt længere nede på bloggen. Men efter den første opskrift skrev jeg ikke noget ned mere, men hæklede og hæklede bare. Når først opskriften er i hovedet så husker jeg den og ændre lidt undervejs, så næste gang jeg skriver en opskrift så er alle forbedringerne på.

Man kan få nogle dejlige farver i bomuld og bomuld er min foretrukne garn til dyr.

torsdag den 30. juni 2016

Elastikker til pude

Har du lige 500 til 600 elastikker liggende, og ikke ved hvad du skal bruge dem til, så er svaret "et overtræk til din skammel".
Jeg havde lige disse elastikker som jeg var ved at smide ud, da jeg kom på ideen om at hækle en bund til en lille rund puf som man lige kunne smide benene op på, men da jeg havde hæklet et stort stykke, kunne jeg godt se at det trak lidt sammen og det ville jeg ikke kunne få væk med lidt blødt pudefyld, så jeg tænkte hvad man så kunne lave det om til.
Da jeg gik på jagt i huset for at finde ideer, fandt jeg min skammel og vupti, elastikpuden skulle da på skamlen, så er man også helt sikker på ikke at glide ned af skamlen.
Elastikpuden er spændet op på skamlen med knyttesnor nedenunder og sidder godt fast, og er så utrolig smuk med alle de flotte farver.

onsdag den 8. juni 2016

Et dådyr i min have

Der er et dådyr i min have .....ok så længe den er lilla og kun 24 cm. høj er der vist ikke noget at være bange for.
Dådyr er noget af det smukkeste dyr der findes, og de store øjne.
Jeg er gået igang med at hækle dyr. De bliver bare så søde, hvis man lige fanger det rigtige udtryk i ansigtet så er man heldig.
Her har jeg fanget et udtryk som siger "årh hvor er i mennesker bare søde"

onsdag den 18. maj 2016

Hæklet tæppe

Jeg bliver så glad når jeg ser så mange gode farver sammen, så når jeg ser dette tæppe som jeg har hæklet af bomuldsgarn, bliver jeg helt varm og glad inden i.
Jeg mener at farver er vigtige for os, de betyder noget for os, så er man lidt uoplagt en dag, så ind under tæppet med de mange farver, så kan man ligge der og samle energi fra farverne og så afsted igen.
Måske skal man bare kigge lidt på billedet til smilet kommer frem igen.
Jeg ønsker alle en farverig dag.

torsdag den 7. januar 2016

Flet en kop af reklamer

Så fik jeg endelig min video færdig. Her viser jeg hvordan man fletter en kop af aviser.
Koppen kan bruges som urtepotteskjuler eller til slik og kager, den får et beskyttende lag af lim så den ikke suger væske.
Skulle du lige have lyst til at flette sådan en kop så gå ind på:  https://www.youtube.com/watch?v=1gFiZ37niBs
Der ligger også en anden video med papirflet for begyndere, hvis du lige skal øve dig lidt først.

God fornøjelse

mandag den 7. december 2015

Bedste ferie nogensinde

Den bedste ferie/kursus jeg nogensinde har været på


Jeg har lige været på tur/kursus til Moldova.
Det var et projekt som hed ”Your europe” hvor vi skulle diskuterer demokratiet i de forskellige lande.
Måske lyder det kedeligt men det var det slet ikke, lærene som er fra Inter college havde nogle sjove og anderledes tilgange til hvordan man bliver interesseret i at være aktiv.
Vi havde heldigvis mange sjove prøver for at kunne huske hinandens navne, jeg er normal meget dårlig til at huske navne, men på bare en dag kunne jeg 28 udenlandske navne, det var jeg selv ret stolt over.
Så var der en dag hvor vi fik tildelt nogle roller, jeg blev udenrigsminister for Tyrkiet og var nød til at sætte mig ind i deres flygtningepolitik for at kunne gå til forhandlingsbordet, det var yderst interessant da jeg ikke vidste så meget om det emne.
Så talte vi om hvordan demokratiet fungerer i de andre lande og kom frem til at det faktisk kun er i Danmark hvor demokratiet virker, men det havde ikke slået nogle af deltagerne ud, alle var imødekommende og meget åbne, det er heldigvis ikke landet politik som definerer om mennesker kan være harmoniske og glade indeni.
Alle øvelserne var sjove men det sjoveste var nu vores internationale aften hvor alle 11 lande havde taget mad, vin og slik med fra deres lande. Det var en festlig aften. Og Danmark havde selvfølgelig taget rugbrød med spegepølse og remoulade samt øl og snaps med.
Igen blev jeg positiv overrasket over at smage alt det lækre mad og se dem som havde nationaldans og dragter med.
Jeg fik stor viden om to lande jeg slet ikke vidste eksisterede nemli Moldova og Georgia.
Da jeg kom hjem tænkte jeg meget over hvorfor jeg var så fyldt med positiv energi og glæde for der var da mange ting som jeg kunne have undværet og alligevel så betød det intet for jeg var glad. Og det jeg kom frem til var de mennesker som var med, det var en perfekt konstellation F.eks. var der en som til hvad han frygtede mest ved turen svarede ”jeg er bange for at komme til at kede mig” han var ikke alene på noget tidspunkt alle ønskede at give ham en god tid så han ikke kede sig.
Alle var interesseret i hinanden og hjalp, hvis det var nødvendigt, der var ingen fordomme ingen følte sig bedre end andre, alle var i samme båd. Det var det som gjorde turen helt perfekt.
Turen var for unge mennesker mellem 15 og 30 år, jeg er en del mere end 30 år. Og alligevel var der ingen som spurgte hvor gammel jeg var, jeg var accepteret som ”Britt from Denmark”


Jeg kom på denne tur da Fora hvidovre har søgt et Erasmus legat og har arrangeret flere rejser med mange forskelligt formål. Ønsker du at deltage på et af disse kurser skal du først melde dig ind i Fora Hvidovre 25,- kr. i kontigent om året, og derefter se hvilke kurser der kommer op.

søndag den 20. september 2015

Hundens øre manglede i opskriften

Jeg kan godt forstå at hunden ikke kommer når man kalder, jeg havde glemt at får opskriften på ørene med. Den kommer her.


Øre.: slå 20 lm. Op og hækl rundt, hækl ikke ned i lm. Men rundt om hele snoren, det ser pænere ud når den skal sys på.
Hækl 9 omg.
Fra 10 omg. Skal der hækles 2fm. I 1fm. På hver side indtil der er 4 fm. Tilbage, træk snoren igennem dem og stram til.
Det hvide i øret: slå 5 lft.m. Op og hækl ned i 3 fm, (4fm.) hækl 5fm. I 1fm., hækl 3fm. Ned langs siden.
Hækl 1 lft. Og vend hækletøjet og hækl 4 fm., hækl 3fm. I 1 fm., hækl 5 fm. Ned langs siden.
Hækl 1 lft. Og vend hækletøjet og hækl 6 fm., hækl 3fm. I 1 fm. Hækl 5 fm. Ned langs siden.
Hækl 2 stk af begge dele.

Sy det hvide stykke fast midt på det brune stykke og sy derefter øret på. Tæl 10 rækker ned (fra hovedet) og start der med at sy øret på (ca. midt på siden.)

Øje: slå 8 fm. Op i en magisk dobbeltring og sy den på med en sort perle i midten.


Halsbånd: slå 30 lft. m. op og tæl 5 lft. Og hækl ned i den 6 lft.m. Hækl 25 fm, hækl nu 2 flt. Og hækl 2fm. Ned i hver af de 2 fm, så det danner en lille knude. Hæft ende og fiv hunden halsbånd på.

torsdag den 9. juli 2015

Hæklet hund

Så fik jeg endelig skrevet opskriften færdig, der er måske fejl i men det vil der nok være i alt begyndelse, Hvis der er problemer med at læse eller forstå det så skriv en meddelelse så skal jeg nok komme tilbage med svar.
Jeg håber at du får hæklet en dejlig hund, den er bare så sød som den står der, god fornøjelse.


torsdag den 21. maj 2015

Hæklet hund af Britt Stagis
                 Hæklet hund

Jeg strikker normalt, men er nu gået i gang med hækleprojekter.
Jeg havde så lovet en at lave en opskrift på en hund. Det var ikke noget problem at hækle hunden, MEN opskriften den kommer til at fylde 4 tæt skrevne sider.
Først skulle jeg selv lære diagrammer og forkortelser at kende og så skrive dem.
Nå men da man aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt så har jeg virkelig lært noget her.
Jeg tænker også på at lave en youtube video så slipper jeg for den lange forklaring. Så opskrift eller video kommer snart i en biograf tæt på dig.

Det er ret sjovt at hækle dyr, så jeg har prøvet mig frem med forskellige dyr, så der kommer snart nogle flere dyr på siden.

fredag den 3. oktober 2014

Halloween pynt


Selvom vi ikke fejre Halloween i Danmark måtte jeg bare sy nogle græskar. Det var så sjovt at jeg ikke kunne stoppe igen, og har ny syet flere forskellige størrelser og flere forskellige former. Dem jeg kom til at holde mest af er dem som ser ud som om de er skåret ud (billeder til højre)
Jeg valgte den nemmeste form for græskarsyning jeg kunne, da jeg ikke elsker at blive hurtigt færdig.
Prøv engang men pas på "når først du er kommet i gang, kan du ikke stoppe igen"

Tag et stykke stof som skal skæres ud i 14 cm. høj og 40 cm. langt.

  1. Sy det sammen i enden på symaskine.
  2. Sy hele vejen rundt med nål og kraftigt sygarn
  3. Træk det sammen og bind en knude.
  4. Vend vrangsiden indad og kom fyld i, så skal der sys hele vejen rundt i den øverste kant, inden man binder knude mærkes efter om der skal mere fyld i.
  5. Til sidst skal der sys stilk, blade og på nogle øjne og mund

fredag den 5. september 2014

Komplementærfarver

komplementær fjer
Jeg ville bare kort fortælle om mit billed set i komplementærfarver, men er nød til at citerer fra Gyldendal´s ordbog: Når man i længere tid betragter et farvet felt, bliver synscellerne mindre følsomme for den pågældende farve, og hvis man derefter betragter en hvid baggrund, ses et efterbillede  i komplementærfarven. Hvis man i stedet for en hvid baggrund betragter et felt i komplementærfarven, opleves denne med ekstra intensitet, og komplementærfarver har således tendens til at fremhæve hinanden. I de klassiske farvecirkler anbringes komplementærfarver over for hinanden.
Det er spændende at se en farve (som fysisk er der)og så bagefter at se en anden farve (som ikke er der fysisk).
Nå men mit billed har jeg ændret til komplementærfarver og nu ser det sådan ud. (spændende) så er det så smag og behag hvad man bedst kan lide.

tirsdag den 5. august 2014

Hovedmotiv fundet

Så fandt jeg endelig motivet til dette baggrunds billed.
Jeg havde længe tænkt over, hvad jeg ville male og så så jeg det for mig "en ørn" jeg havde et smukt grafisk billed af en ørn inde i mit hoved.
Og som alle ved - det billed man har i sit hoved - er ikke altid det samme som kommer ned på lærredet. Men til min store glæde blev det godt med disse fjer i forskellige farver.
Billedet er ikke færdigt der kommer flere fjer på i forskellige farver.
Selvom jeg har det godt med billedet nu, så tror jeg at det skal have lidt mere på, så følgetonen er ikke færdig endnu.

 

mandag den 24. februar 2014

Hovedmotiv mangler

Jeg har malet et billed, det vil sige jeg har malet baggrunden og ved ikke hvad jeg skal male ovenpå.
Jeg har kigget på billedet længe og kan godt lide det som det er, jeg bliver glad af at se på det, så den glæde jeg føler vil jeg gerne dele med jer derude.
Måske skal der ikke mere på, ligesom i livet, hvorfor skal der fuldes på hele tiden, hvorfor  ikke  bare stoppe når man er tilfreds ?.
Selvfølgelig skal man stoppe når man er tilfreds, så kan man altid male mere på når man er klar til det.
Lige nu vil jeg hænge dette billed op og nyde det (selvom det ikke er færdigt).

tirsdag den 18. juni 2013

Det er stadigvæk dejligt at male, jeg forsvinder helt ind i mit billed når jeg maler. Man skal have godt tid, for pludselig er der gået flere timer.
Jeg udstiller i øjeblikket i galleriet på Ros torv, det er selvfølgelig ikke den bedste tid når der er sommerferie, men der er alligevel mennesker som ser dem.
Det er jo dejligt at folk siger de kan lide mine billeder og ikke går i væmmelse.

Da jeg arbejdede i galleriet fik jeg tegnet en del med blyantfarver og fik nogle sjove tegninger.
Jeg har så lagt tegningerne ind på computer og mikset dem i forskellige tegneprogrammer. Så får man sådanne nogle sjove billeder.

tirsdag den 29. maj 2012

Billeder som ikke eksisterer

Endelig har jeg fået gang i maleriet, Musicon viste sig at være det mest positive og dejlige sted man som kunstner kunne ønske sig at være.
Bare det at komme ind i hallen og se alle de flotte og meget utrolige billeder som alle de andre står og maler, det giver inspiration med det samme. Og heldigvis er vi alle meget forskellige i vores udtryksformer.
Jeg har kun malet 3 billeder den første måned jeg har været derude, men når jeg så kommer hjem mikser jeg billederne på min computer og får nogle fantastiske billeder, som jeg kalder  "foto af billeder som ikke er malet endnu".


Jeg håber at jeg kan bringe glæde og harmoni ind i jeres liv bare ved at kigge på disse billeder, det første billed er malet men de næste eksisterer ikke.